ARTROSE (SLIDGIGT)

Diagnosen artrose i knæet er en som stilles ofte. Der ses forandringer på røntgenbilleder hos 30% af alle over 75 år. Dog er der ingen sammenhæng mellem artrose og smerter. Man kan sagtens have artrose påvist på røntgen eller scanningsbilleder uden at opleve smerter, da mange andre faktorer spiller ind. Hvis man oplever ubehag og gener i forbindelse med artrose i knæet er træning, bevægelse og patientuddannelse den bedste opskrift på bedring af dine symptomer.

Knæet er et meget komplekst led idet der er 4 stærke stabiliserende ledbånd, menisk, muskler, sener, slimsække og knæskal. Derfor tager det også lang tid at komme tilbage til en tilstand der minder om normal efter en operation hvor man har fået en nyt knæ.

Smerter i knæet kan også skyldes overbelastning af knæet, menisken, korsbånd eller side stabiliserende ledbånd.

Hvis smerten er kommet snigende over længere tid, finder vi ofte årsagen i tilstødende led som fødder, ankel eller hofte og lænd.  Knæproblemer stammer derfor ikke altid fra knæet, men fra tilstødende led og de tilhørende muskler og sener.

SMERTER I FODEN OG ANKLEN

Akutte smerter i anklen skyldes ofte at man vrikker om på anklen og forstuver den. Ofte fortager den sig over tid, efter rødmen og hævelsen fortager sig. Fodrodsknoglerne kan i den forbindelse forskyde sig og hindre normal bevægelighed. Dette kan kiropraktoren hjælpe med.

Det er vigtigt at du selv bruger RICEM princippet lige fra starten. Altså:

R- rest ( Hvile)
I – Ice ( Brug en is-pose i 10 minutter hver time)
C – Compression (Læg en kompression, for at forhindre en for stor hævelse)
E – Elevation ( Hold den forstuvede fod i vandret stilling mest muligt)
M – Mobility (Moderat bevægelse af foden efter ca. 48 timer, når hævelsen er blevet reduceret)

Længerevarende smerter i foden forekommer ofte ved nedsunken forfod, slidgigt eller hælsporer. Her kan manuel behandling som mobilisering eller justeringer af fodens knogler, laser, muskel-og ledbånds arbejde samt hjemmeøvelser og gode råd om fodtøj og indlæg være en god løsning.