Spædbørn:

Hos os tilbyder vi også kiropraktisk behandling af spædbørn med fokus på en nænsom og individuel tilgang. Spædbørn kan have forskellige udfordringer i den første tid, og nogle forældre oplever, at deres barn virker utilpas eller har svært ved bestemte bevægelser.

Vi ser blandt andet spædbørn, hvor forældrene oplever:

  • uro eller utilpashed
  • at barnet foretrækker at dreje hovedet til én side
  • asymmetrisk bevægelse eller en tydelig favoritside
  • udfordringer med at ligge på maven
  • spændinger eller begrænset bevægelighed
  • problemer med at finde en god ammestilling eller sutteteknik

Ved første konsultation undersøger vi barnet grundigt og skånsomt. Vi ser blandt andet på barnets bevægelighed, symmetri og motorik og vurderer, om kiropraktisk behandling er relevant.

Behandlingen tilpasses altid det enkelte spædbarn og foregår med meget blide teknikker. Vi lægger vægt på, at både barn og forældre føler sig trygge gennem hele forløbet.

Hvis vi vurderer, at en anden fagperson er bedre egnet til at hjælpe, eller at barnet bør undersøges yderligere, anbefaler vi dette.

Læs mere om behandling af spædbørn her:

https://kiropraktoren.dk/bliv-klogere/saerligt-om-born/

Børn:

Børn er aktive og nysgerrige, og gennem opvæksten stilles kroppen hele tiden over for nye udfordringer. Hos os ser vi børn i alle aldre og tilbyder en grundig og nænsom undersøgelse med udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Vi hjælper blandt andet børn, der oplever:

  • smerter eller spændinger i ryg, nakke eller led
  • hovedpine
  • begrænset bevægelighed
  • gener i forbindelse med sport og fysisk aktivitet

Børn kan have sværere ved at udtrykke, når de har ondt eller føler ubehag. Derfor lægger vi stor vægt på at skabe en tryg og rolig ramme omkring konsultationen – både for barnet og forældrene. Vi tager os god tid til at lære barnet at kende og tilpasser undersøgelsen efter barnets alder, behov og signaler.

Vi undersøger bevægelighed og funktion og tilpasser altid eventuel behandling til barnets alder og behov.

Vores mål er at hjælpe barnet til en velfungerende og bevægelig krop, så det kan lege, lære, dyrke sport og være aktiv i hverdagen.

Læs mere om behandling af børn her:

https://kiropraktoren.dk/bliv-klogere/saerligt-om-born/